Konfirmationsgave blev starten på en ny familiehobby.

Da Stine skulle konfirmeres i 2015, fik hun sit største ønske opfyldt. Hun fik selv lov til at vælge en mops i Kennel Adeltand. Det blev mopsen Antony, på 8 måneder, hun faldt for. Da vi hentede Antony, fik vi at vide, at han kunne udstilles. Han ville nok ikke stå i første række, men hvis farven på sløjfen var underordnet, kunne det måske være sjovt for os at prøve. Min første reaktion var, at det ikke var noget for os, men der blev alligevel vakt en interesse og nysgerrighed i mig. Antony skulle motioneres og passes, og en udstilling kunne være en motiverende faktor i dagligdagen. Samtidig med at Antony faldt til i vores hjem begyndte vi at studere en masse om udstillinger og vi begyndte at gå til ringtræning i en lille lokal ringtræningsforening. Al begyndelse er svær. Antony ville helst sidde og kigge på de andre hunde, men vi blev opmuntret til at fortsætte, og snart gik det bedre.
Da vi havde haft Antony i to måneder, tog vi til vores første skue, hvor vi fik meget hjælp af Catharina og Charlotte. Det blev en dejlig oplevelse, og vi var meget stolte af vores hund. Der var pludselig noget helt nyt, vi alle kunne snakke om. Der var ingen diskussion – det skulle prøves igen. 
I løbet af sidste sommer var vi til mange udstillinger med Antony, og Stine begyndte også at deltage i juniorhandling. Det var med stor glæde jeg kunne mærke, at den lille hund bragte glæde og nyt fællesskab i vores familie. Mandagene blev Stines og min aften, hvor vi tog til træning med Antony, og udstillingerne var noget, vi alle tre så frem til. Langsomt fik jeg en drøm om en ekstra mops, så Antony kunne få en legekammerat, og Stine og jeg begge havde en hund at træne, – og sådan blev det. I september fik vi Adeltands Mighty Monty.
Vores to mopser fylder nu meget i dagligdagen – men hvilken lykke. Alt hvad man ofrer, får man jo igen. Der er ikke en dag, hvor vi ikke griner af dem. Udstillinger er blevet en ny familiehobby, som giver mange gode oplevelser, men også udfordringer til Stine og jeg. At være ny udstiller kræver mod, og man føler sig tit på glat is. Alligevel er jeg glad for, at jeg tog udfordringen op. Det er en personlig sejr for mig, når jeg har været i ringen med vores hunde. Udstillingsdagen er et pusterum fra hverdagen. Samtidig er det imponerende og særdeles lærerigt at se på de erfarne udstillere og deres flotte hunde. Der har været så mange dejlige oplevelser med Antony og Monty. Højdepunktet var nok i Odense, hvor Monty blev klub junior champion og Stine fik flotte placeringer i juniorhandling med Antony. Jeg kan kun opfordre andre hundeejere til at komme i gang med udstilling.
Antony og Monty er begge gået direkte ind i hjertet på mig. Jeg har nu to trofaste små venner, som følger mig i tykt og tyndt. Når jeg om aftenen sidder i sofaen, og hører deres tilfredse snorken, bliver jeg fyldt med stor glæde og taknemlighed. Jeg havde aldrig drømt om, at en konfirmationsgave kunne bringe så meget godt med sig, og mon ikke der venter flere dejlige oplevelser? 

Annette Roesskov.